Til dig

Husker du foraarets tid dér,
hvor veien kom gjennem parken
under de solblaa trær?

Det bugned og sprak i ru mark,
og stammerne drak af solen
gjennem den brustne bark!

Du bar med et trodsigt og blankt smil
din herlige dronningkappe,
overgydt af April!

Dit haar var en skinnende ung fest,
hvor blomsterne slang og svinget
slig som de kunde det best – –

Da syntes vi begge, vor blaa vaar
burde jo ha som sommer
alle de kommende aar!